|
|
||||||||
| Torben Weinreich Forfatterskab | ||||||||
|
|
||||||||
|
Indhold:
|
-
Forfattere i nyere dansk
børnelitteratur (sep 2011)
Men nu er bogen
der. Fire forfattere har jeg grundigt analyseret og beskrevet i artikler på
40-80 sider: Bent Haller, Cecilie Eken, Kim Fupz Aakeson og Bjarne Reuter.
Eken og Fupz er der ikke skrevet længere artikler eller bøger om før. Fire
har jeg omtalt i korte artikler, nemlig Hanne Kvist, Louis Jensen, Christina
Hesselholdt og Oskar K. Og dertil kommer så omtale i form af korte
leksikonartikler af bl.a. Jesper Wung-Sung, Jakob Martin Strid, Lene
Kaaberbøl og Kenneth Bøgh Andersen. Yderligere en halv snes forfattere
nævnes undervejs, bl.a. nogle tidligere elever på Forfatterskolen for
Børnelitteratur. Bogen afsluttes med en længere artikel, hvori der
argumenteres for valget af de pågældende forfattere.
Denne bog indeholder omtale af de 100 bedste og vigtigste danske børnebøger fra midten af 1500-tallet til i dag og er skrevet af Kari Sønsthagen og Torben Weinreich. Også Nina Christensen og Anna Karlskov Skyggebjerg fra Center for Børnelitteratur har bidraget med artikler. Ud over de 100 artikler på hver 3-8 sider er der i bogen et efterskrift og et mini-leksikon med kort omtale af de forfattere, hvis bøger omtales i "Værker i børnelitteraturen". Hver artikel indeholder et grundigt handlingsreferat og en analyse af det pågældende værk. Analysen kan være integreret i referatet eller være for sig efter referatet. Dertil kan komme omtale af værkets tilblivelse og modtagelse, evt. en debat, som værket har sat i gang. Også filmatiseringer og omsætning til andre medier nævnes ligesom værkets tilknytning til andre værker af forfatteren eller i børnelitteraturen. De 100 værker er udvalgt efter kvalitet, udbredelse og betydning. Konsekvensen heraf er, at fx Jan-bøgerne er kommet med, selvom de fleste vil frakende dem kvalitet. Og en bog som Bent Hallers "Katamaranen" er med, fordi den igangsatte en vigtig debat. For de fleste værker gælder det, at de lever op til alle tre kritierier. Der er sat en øvre grænse på 4, for hvor mange værker en forfatter kan have med. Dette tal når Bent Haller og Bjarne Reuter op på med deres meget omfangsrige og stærke forfatterskaber. I efterskriftet fortælles også om, hvilke værker man gennem tiden har anset for at være de vigtigste i dansk børnelitteratur, hvilket bl.a. ses af, hvilke værker der er blevet kanoniseret eller fx har modtaget litterære priser.
Et af Ole Lund Kirkegaads karakteristiske bybilleder, der også benyttes som forsideillustration til Torbn Weinreichs bog om OLK. Denne bog er overraskende nok den første bog, som indgående fortæller om Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Selv gode, korte artikler om OLK og forfatterskabet mangler der i vid udstrækning, men der udkom dog i 2009 to elevrettede bøger med Ole Lund Kirkegaard-tekster og forslag til opgaver til brug i folkeskolen, redigeret af henholdsvis Trine May og Anna Karlskov Skyggebjerg. Min bog fortæller i de to første store kapitler om forfatterskabets udvikling fra debuten med Lille Virgil over de følgende syv succesrige bøger, bl.a. Gummi-Tarzan, til de mange tekster, som udkom efter hans død. Disse er typisk, hvad jeg kalder for ”nedfaldsfrugter fra Ole Lund Kirkegaards fortælletræ”, dvs. noveller og andre bestillingsarbejder skrevet til Danmarks Radio, aviser og fx spejderblade. En undtagelse fra den noget skiftende kvalitet i disse tekster er den fremragende Frække Friderik – fortællingen om en doven dreng, som først udkom i 2008, men blev skrevet og tegnet i 1969 til en af OLKs døtre. I de to følgende, ligeledes omfattende kapitler, går jeg nærmere ind på OLKs univers og bøgernes placering i samtiden, dvs. 1960’erne og 1970’erne, på den ene side oprørets årtier, også inden for pædagogik og kunst, på den anden side den periode, hvor Jørn Hjortings og Otto Leisners udsendelser i radio og TV var de mest populære. Endelig er der i bogen en oversigt over OLKs værker og filmatiseringer - alle OLKs bøger, som udkom eller var forberedt til udgivelse, mens han levede, blev filmatiseret, undtagen billedbogen En flodhest i huset. Der er også her i slutningen af bogen litteraturlister og register. Det bemærkes, at bogen er gennemillustreret, først og fremmest med OLKs egne tegninger, men der er også gengivelser af et par af hans malerier, forsiden til en bog, han ikke nåede at skrive og fotos fra den tid, bøgerne blev til i. Ole Lund Kirkegaard – et forfatterskab udkom 19. januar 2010, er på 156 sider og koster 250,00 kr.
Børnenes litteraturhistorie er udkommet - på 138 sider gennemgås børnelitteraturens historie for læsere i 9-12 års alderen.
Bemærkelsesværdigt er det, at der findes en hjemmeside til bogen: www.boerneneslitteraturhistorie.gyldendal.dk.
Bogen er udgivet af Gyldendal Uddannelse.
|
|||||||
|
Indhold:
|
Min første bogudgivelse var oversættelsen og bearbejdelsen af Betty Lowndes’ Dramatik og bevægelse i 1972. Siden da har jeg skrevet adskillige artikler og bøger, ligesom jeg har deltaget i interviews i bl.a. dagblade og fagskrifter.
Jeg har således skrevet flere artikler i Center for Børnelitteraturs årbog Nedslag i børnelitteraturforskningen og alene eller sammen med andre skrevet eller oversat mere end 200 bøger, bl.a. forskningsbaserede værker om børnelitteratur og litteraturpædagogik, romaner, noveller og dramatik, især for børn og unge, samt undervisningsmaterialer rækkende fra børnehaveklassen til og med 10. klasse.
Nogle af disse værker er omtalt nedenfor. Oversættelserne, som jeg for de flestes vedkommende har lavet sammen med Kari Sønsthagen, er i overvejende grad fra norsk, bl.a. en stor del af Dag Solstads romaner for voksne og børne- og ungdomsbøger af forfattere som Jostein Gaarder og Jon Michelet.
Hvad artikler angår henvises til artikelbasen på Danmarks Pædagogiske bibliotek. Hvad bøger angår også til www.bibliotek.dk. På www.infomedia.dk kan man finde omtale i aviser, bl.a. interviews og anmeldelser (bemærk, at der her skal betales).
Ud over de nedenfor nævnte værker, har jeg for voksne skrevet novellesamlingen Iagttaget – syv portrætter (Oktober, 1980), erindringsbogen Umage, samt romanen Tværsummen i 2007 (se: Phiomia)
|
|||||||
|
Indhold:
|
Reuters Verden (Branner og Korch, 1996)
En omfattende gennemgang af Reuters forfatterskab med analyser af de enkelte værker og deres plads i forfatterskabet med dets tematikker, bl.a. længsel og civilisationskritik. Fyldigt handlingsreferat af bøgerne frem til 1996, samt omtale af filmatiseringerne. Fyldige litteraturlister. Lån bogen her.
Leksikon for børnelitteratur (Branner og Korch, 2003)
Sammen med Kari Sønsthagen. Et leksikon med mere end 1500 opslagsord om danske og udenlandske forfattere, illustratorer og forskere. Også henvisning til værker om enkeltlandes litteratur er medtaget, ligesom institutioner og organisationer. Dertil fagterminologi. Rigt illustreret.
Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik (Roskilde Universitesforlag, 2. udg. 2004)
En bog om børnelitteraturens egenart, sådan som den er beskrevet i den tidlige forskning i 1960’erne, bl.a. adaptationsbegrebet, og i nyere forskning, som har været optaget af forholdet mellem tekst og læser, herunder ”den indskrevne læser”. Grundig diskussion om forholdet mellem kunst og pædagogik.
Børnelitteratur – en grundbog (Høst & Søn, 2. udg. 2006)
Revideret udgave af denne grundbog om børnelitteratur, som siden sin første udgave i 2001 er kommet i 6 oplag. Bogen består af fire dele: ”børnelitteraturens æstetik” om børnelitteraturens egenart, ”fra forfatter til læser” om det børnelitterære marked og læsevaner, ”skolen, børnene og litteraturen” om skolens brug af børnelitteratur historisk og aktuelt, herunder litteraturpædagogik, og ”dansk børnelitteraturs historie”, en kortfattet gennemgang ført op til i dag.
En bedre folkeskole (Høst & Søn, 2006)
En debatbog om folkeskolen udformet som et fuldt færdigt ”forslag til lov om folkeskolen med bemærkninger”. Bogen er samtidig en kritik af tendensen til at gøre folkeskolen til en socialpædagogisk institution i stedet for en undervisende skole. Lærernes grund- og efteruddannelse styrkes. Der er krav om flere og bedre undervisningsmidler og om nedlæggelse af skolebestyrelserne.
Historien om børnelitteratur (Branner og Korch, 2006)
En 603 sider lang og rigt illustreret fortælling om dansk børnelitteraturs historie fra 1558 til 1967. Det er samtidig en børnelitteraturens kulturhistorie, fordi samfundets, og især skolens og bibliotekernes betydning, fremhæves, men også fx spejderbevægelsen i begyndelsen af 1900-tallet.
Andre udvalgte bøger om børnelitteratur og litteraturpædagogik
Tarzan-myten (Borgen, 1980, sammen med Christian Borberg og Ulrich Breuning)
Tegneserier i undervisningen (Borgen, 2. udg., 1981)
Børnelitteraturen i tal. Dokumentation for en udvikling (Høst & Søn, 1992)
Askepots Sko. Børnelitteratur og litteraturpædagogik 1965-1990 (Danmarks Lærerhøjskole, 1992, ph.d.-afhandling)
Skråt nedad – på vej mod en børnelitterær poetik (Høst & Søn, 1994)
På vej mod en ny litteraturpædagogik (Kroghs Forlag, 1994, sammen med andre litteraturforskere fra Danmarks Lærerhøjskole)
Lyst og lærdom – debat og forskning om børnelitteratur (Høst & Søn, 1996, redaktion)
Læst og påskrevet. Artikler om børn, bøger og skole 1984-1996 (Kroghs Forlag, 1997)
Kulørt historie (Roskilde Universitetsforlag, 1998, sammen med Carsten Tage Nielsen) Børn læser bøger – læsevaner, læsefærdighed, højtlæsning (Roskilde Universitetsforlag, 2000, sammen med Anette Steffensen, nu: Øster)
Den dyrebare tid – de 14-15-åriges læsevaner (Roskilde Universitetsforlag, 2001, sammen med Anette Steffensen, nu: Øster)
Digt og Klogskab – et udvalg af 1800-tallets børnelitteratur (Høst & Søn, 2003, sammen med kolleger på Center for Børnelitteratur)
Litteraturens byrde (Roskilde Universitetsforlag, 2. udg., 2004, sammen med Lars Handesten)
Kanon. Litteratur i folkeskolen (Høst & Søn, 2004)
|
|||||||
|
Indhold:
|
Arbejdsløs! (Høst & Søn, 1975)
Min første børnebog, som jeg blev bedt om at skrive af Høst & Søns nu afdøde redaktør Ib Permin, som mente, at der på markedet manglede en sådan bog for de 9-12-årige. Bogen, som er illustreret af Claus Deleuran, handler om to børn, en dreng og en pige, hvis forældre bliver arbejdsløse, men som reagerer helt forskelligt på det. Man følger de to børn, dels hver for sig, dels sammen. Bogen er et typisk eksempel på 1970’ernes socialistiske børnebog, ligesom mine to næste børnebøger, Det sker igen og De sorte skygger, begge fra 1978.
Manden i vinduet (Høst & Søn, 1980)
Første bind i trilogien om nogle børn, som bor i en ejendom i Charlottenlund nord for Købehavn i 1956-57. De to følgende bind er Drengen i skoven (1981) og Pigen i sneen (1982). Det er børnenes hverdagsliv, som står i centrum, koncentreret om især fire personer: Carl, Kirsten, Martin og Valde. Hverdagslivet påvirkes hele tiden af de storte begivenheder, bl.a. opstanden i Ungarn i 1956. Manden i vinduet modtog i 1981 Kulturministeriets børnebogspris. Senere er Manden i vinduet udkommet i trilogien Elsker dig, som du kan få et gratis eksemplar af her.
Den fremmede fra bjerget (Høst & Søn, 1984)
Bog, især beregnet til højtlæsning, som falder i to dele. Første del er en gendigtning af fortællingen om ”Rottefængeren fra Hameln”. I anden del digtes der videre på historien, efter at børnene af rottefængeren ved hjælp af hans magiske fløjte er blevet lokket ind i bjerget. Her lever de nu en slavetilværelse, indtil de gør oprør. I centrum står den enbenede Daniel. Bogen er illustreret af Robert Jensen.
Galgefolket (Høst & Søn, 1986)
Dystopisk skildring af en gruppe unges flugt under borgerkrigen i Østrig i 1934, hvor fascistiske grupper terroriserede befolkningen. De unge skjuler sig i en forladt landsby i bjergene. Her vælger de en leder og fører en protokol, samtidig med at de næres af frygt for at blive opdaget. Snart udvikler det sig til et paranoidt kontrolsamfund. Bogen er udformet som en dagbog, som Franz fører som modspil til den officielle protokol med dens usandheder om det ”lykkelige” liv, de lever. Bogen bygger op til et klimaks, en retssag mod en gammel mand, som de har indfanget og mistænker for spionage.
Jeg er Clemens (Høst & Søn, 1989)
En ungdomsroman om enegængeren Clemens, hvis navn betyder mildhed. Han er forældreløs og bor hos sin onkel, hvis store håb er at hjælpe Clemens til at udvikle den særlige evne han har til at køre på cykel. Clemens træner i et sydsjællandsk miljø, men kommer under pres, da lokale beboere opdager, at han har magiske evner: han kan forudsige tipskuponerne. Genremæssigt er bogen nærmest en ballade og som disse med tragisk udgang. Bogen blev den sidste børne- og ungdomsroman jeg skrev i mange år, fordi jeg i 1988 var blevet ansat i en fuldtidsstilling i børnelitteratur på Danmarks Lærerhøjskole.
Elsker dig (Branner og Korch, 2004)
Gennemarbejdet udgave af trilogien, hvis første bind er Manden i vinduet. Handlingen er strammet op, dvs. forkortet flere steder, og den ensomme og forældreløse Valdemar med kælenavnet Valde har fået en mere fremtrædende plads. Til bogen er udarbejdet en arbejdsbog med oplysninger om 1950’erne, den historiske roman som genre og opgaveforslag til skolebrug. Få bogen gratis - se her.
Andre børne- og ungdomsbøger
Det sker igen (Modtryk, 1978, letlæsningsbog) De sorte skygger (Høst & Søn, 1978) En god dag (Borgen, 1980, billedbog sammen med Birgit Kragh, ill. af Tom Wikborg) Hullet (Borgen, 1980, bog for de første læsere) Landet hvor alting var forbudt (Høst & Søn, 1981, billedbog ill. af Hans Møller) Alene hjemme (Borgen, 1982, bog for de første læsere) Et sted som ingen ser (Borgen, 1983, skuespil for børn) Hævneren (Høst & Søn, roman for mindre læsevante unge) Drømmeøen (Høst & Søn, 1984, noveller) Flugten og andre historier (Borgen, 1984, bog skrevet sammen med skoleklasse) Kan han dy sig! (Alrune, 1984, skuespil for børn) Fortvivlede Daisy (Høst & Søn, 1986, radioroman skrevet sammen med børn) Ord i mund og skrift i bog (Alrune, 2007, skuespil for børn)
Jeg har gennem årene på opfordring skrevet en del historier og noveller til antologier, ligesom flere af mine tekster indgår i læsebøger til brug i folkeskolen (se Danmarks Pædagogiske Biblioteks base: www.dpb.dpu.dk - eller www.bibliotek.dk).
|
|||||||
|
Indhold:
|
Jeg har skrevet en lang række arbejdshæfter og -bøger til andre forfatteres værker, især Bjarne Reuters, men også til mine egne børnebøger, ligesom jeg har redigeret bl.a. Læsestof-serien med i overvejende grad nyskrevne tekster (flere med arbejdshæfter) for forlaget Borgen i 1980’erne; endelig har jeg lavet radioudsendelser med hæfter for skoleradioen. Herunder et lille udvalg af andre undervisningsmaterialer til folkeskolen.
Fantomet – en tegneseriehelt (Dansklærerforeningen, Gyldendal, 1973) Brugsdigte (Dansklærerforeningen, Gyldendal, 1975) Elevrod? – Elevråd! (Høst & Søn, 1978) Bogen om tegneserier (Gjellerup og Gad, 1981, med arbejdsbog, for ældste klassetrin) Skolen; barn for 100 år siden (Apostrof, 1982) Leif Esper Andersen (Apostrof, 1983) Thøger Birkeland (Apostrof, 1983) Arbejdet; barn for 100 år siden (Apostrof, 1984) Stof til arbejde med litteratur for 3.-5. (Borgen, 1985, også tilsvarende bøger for 5.-7. og 7.-10. klassetrin) Serier på stribe. En bog om tegneserier (Gjellerup og Gad, 1986, for mellemste klassetrin) Kanon i dansk 0-6 (Gyldendal, 2005, sammen med Nina Christensen, rigt illustrerede antologier med ældre børnelitteratur; hertil lærervejledning)
|
|||||||
|
|
||||||||
| Til top | ||||||||
|
|
Siden er lavet af www.madsheinesen.com | |||||||