Indhold:

Min første forskerstilling var som kandidatstipendiat ved Danmarks Lærerhøjskole 1975-78, hvor jeg beskæftigede mig med børnelitteraturens udbredelsesmønster.

Inden da havde jeg som speciale ved cand.pæd.-uddannelsen i dansk på Danmarks Lærerhøjskole skrevet om tegneserier, dvs. debatten om dem i 1950’erne, deres historie og deres brug i skolen (se bogen Tegneserier i undervisningen, 2. udg. 1981).

I 1988 blev jeg ansat som adjunkt i børnelitteratur ved Danmarks Lærerhøjskole og i 1992 som lektor samme sted efter samme år at have fået min ph.d.-grad på en afhandling om børnelitteraturen og skolen (se bogen Askepots Sko, 1992).

Da Center for Børnelitteratur blev oprettet i 1998, blev jeg først, dvs. pr. 1. februar, konstitueret som leder og senere ansat som sådan, samtidig med at jeg blev professor 15. oktober samme år. Jeg trak mig tilbage som leder af centeret af helbredsmæssige grunde i 2004 og stoppede helt på centeret i og med udgangen af august 2005.

Som forsker betragtet er jeg i udpræget grad generalist, dvs. at jeg har beskæftiget mig med mange sider af børnelitteraturen, ligesom jeg har anlagt et helhedssyn på litteraturen og dens plads i samfundet. Det er sammenhængene, jeg især interesserer mig for. 

Min tilgang har været, hvad man kunne kalde litteratursociologisk, hvilket dog ikke har holdt mig tilbage fra også at skrive mere tekstanalytiske værker, bl.a. monografien om Bjarne Reuters forfatterskab, Reuters Verden, fra 1996.

 Generalisten møder man ikke mindst i Børnelitteratur – en grundbog (2. udg. 2006) og Historien om børnelitteratur (2006).

 Jeg har især beskæftiget mig med børnelitteraturens egenart, børnelitteraturens historie, børnelitteraturen i skolen og børns læse- og medievaner. 

Denne forskning har jeg formidlet gennem undervisning, på danske og internationale konferencer og i danske og udenlandske tidsskrifter og bøger (se nedenfor).

Indhold:

Allerede i min ph.d.-afhandling Askepots Sko (1992) beskæftigede jeg mig i første del med det igenkommende spørgsmål, som også har optaget mange andre børnelitteraturforskere:

Hvad adskiller børnelitteratur fra anden litteratur? I første omgang tog jeg fat på adaptation og didaktisering, senere inddrog jeg også nyere forskning inden for semiotik og kognition.

Netop børnelitteraturens egenart er det emne, jeg oftest har skrevet om og holdt forelæsninger om i international sammenhæng. Det centrale værk om børnelitteraturens egenart er Børnelitteratur – kunst eller pædagogik (2. udg., 2004).

Denne 2. udgave er i forhold til 1. udgave fra 2000 udvidet med et længere afsnit om ”den fortællende læser”. Førsteudgaven findes også på engelsk: Children’ s Literature – art or pedagogy? (2001).

Indhold:

Den danske børnelitteraturs historie har jeg fortalt i mange sammenhænge, bl.a. i antologien Dansk Børnelitteratur Historie (1992, red. af Kari Sønsthagen og Lena Ejlstrup), hvor jeg skriver om den nyere børnelitteratur, i lærervejledningen til Kanon i dansk 0-6 (2005) og på børnebogsportalen www.childbooks.dk.

Jeg har redigeret flere antologier med ældre børnelitteratur, bl.a. Kun en tiøre! (1987), Digt og Klogskab (2003, sammen med kolleger fra Center for Børnelitteratur) og Kanon i dansk 0-6 (en del af Gyldendals store kanonprojekt, sammen med Nina Christensen).

Undervejs er Børnenes litteraturhistorie, skrevet for børn på 3.-6. klassetrin og Værker i børnelitteraturen med præsentation af 100 vigtige danske børnebøger (sammen med bl.a. Kari Sønsthagen). Det centrale værk om børnelitteraturens historie er Historien om børnelitteratur (2006).

Indhold:

Inden min ansættelse på Center for Børnelitteratur beskæftigede jeg mig meget med litteraturpædagogik. Det resulterede bl.a. i bidrag til På vej mod en ny litteraturpædagogik (1994, sammen med kolleger på Danmarks Lærerhøjskole) og Kulørt historie (1998, sammen med Carsten Tage Nielsen). I Børnelitteratur – en grundbog (2. udg., 2006) findes et længere afsnit om børnelitteratur i skolen.

De centrale værker om børnelitteraturen og skolen er Askepots Sko (1992, afhandlingens anden del), Litteraturens byrde (2. udg. 2004, sammen med Lars Handesten) og Kanon. Litteratur i folkeskolen (2004).

Indhold:

Til top

Jeg har gennem årene været med til at gennemføre flere undersøgelser af børns og unges læse- og medievaner, både i form af spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser.

Første gang var i 1993, senere fulgte undersøgelser i 1996, 2000 og 2001, de to sidste sammen med Anette Øster (tidligere Steffensen) fra Center for Børnelitteratur.

De er rapporteret i Børns medievaner – her og nu og ”når jeg bliver voksen” (1993), Bøger kan brænde (1996), Børn læser bøger (2000, om de 9-12årige) og Den dyrebare tid (2001, om de 14-15-årige).      

Også det børnelitterære marked har jeg beskæftiget mig en del med, se bl.a. kapitlet herom i Børnelitteratur – en grundbog (2. udg. 2006) og Børnelitteraturen i tal (1992). Markedet spiller også en vigtig rolle i Historien om børnelitteratur (2006).

 Se også artiklerne om børnelitteraturforskning under menupunktet tekster.